Byggearbejder

1.Planlægning og gennemførelse af byggearbejder

For enhver andelsboligforening er det vigtigt at have overblik over den løbende vedligeholdelse af bygningen og dens installationer og tilbehør. Omfanget af de nødvendige vedligeholdelsesarbejder vil selvfølgelig være afhængigt dels af bygningens alder, dels af tidligere tiders omhyggelighed med vedligehold og reparationer. I ældre ejendomme, der er overtaget fra privat udlejer, slås foreningen ofte med tidligere ejeres forsømmelser gennem menneskealdre, og vedligeholdelsesomkostningerne bliver her ofte foreningens største driftsomkostning. I nybyggeri og ejendomme, der netop har været gennem byfornyelse el.lign., burde problemerne ikke være så drastiske. Ofte viser det sig dog også her, at der er fejl i byggeriet, fx valg af forkerte materialer eller konstruktioner, og man kan ikke altid regne med at kunne vælte omkostningerne ved udbedring over på forsømmelige entreprenører, rådgivere mv. I forbindelse med nybyggeri vil det desuden forekomme, at man efter en periode ønsker at foretage forandringer, ny- eller tilbygninger i større omfang, og også her bliver problematikken omkring byggeriets planlægning og gennemførelse selvfølgelig tilsvarende interessant.

Vind og vejr samt bygningernes daglige brug bevirker, at bygningen løbende nedslides; tage bliver utætte, mørtel i murværket vaskes bort, kloakker stopper til etc. Hvis man ikke griber ind med henblik på at bringe standarden tilbage til udgangspunktet, vil forfaldet accelerere.

De fleste lidt ældre foreninger vil have gjort nogle økonomisk smertelige erfaringer med gennemførelsen og styringen af blot lidt større byggearbejder.

For det første må man gøre sig klart, at da bygge- og anlægssektoren i høj grad er konjunkturbestemt, vil et firma ofte i en ”død” periode påtage sig opgaver, der ligger på grænsen af, hvad man magter, eller som tilbydes udført til en urealistisk lav pris. Medmindre aftalegrundlaget her er i orden og byggestyringen effektiv, vil det uvægerligt gå galt. Enten bliver det udførte arbejde af ringe kvalitet og må efter kort tid gøres om, eller arbejdet kommer måske slet ikke til udførelse.

For det andet vil de færreste foreninger internt råde over ressourcer, erfaring og viden til at tilvejebringe et forsvarligt aftalegrundlag i forbindelse med byggearbejder eller til på egen hånd at varetage de funktioner, der påhviler en bygherre.

Ved væsentlige forandringer og ombygninger, der involverer en stor del af klimaskærmen samt samtidig udskiftning af kedel eller fyr, skal man som forening være opmærksom på bygningsreglementet af 2015, hvorefter man ved sådanne forandringer/ombygninger skal indføre en stor del energiforanstaltninger. Hvad dette konkret betyder for foreningen, skal man tage med sin rådgiver, inden en sådan proces igangsættes.

Konklusionen er, at der i forbindelse med ethvert større arbejde bør søges ekstern bistand, teknisk bistand hos ingeniør eller arkitekt afhængigt af arbejdets art, samt juridisk og økonomisk bistand hos advokat med erfaring inden for bygge- og anlæg.

I dette kapitel vil blive gennemgået det mest almindelige aftalesæt inden for byggeriet.

 

Indhold

1.1. Småarbejder

1.2. Faste håndværkere

Sidst opdateret: 17. august 2016 kl: 15:23